Kay Bojesen

Kay Bojesen er dansk sølvsmed og designer. Selvom han også er sølvsmed, kender de fleste ham bedst på de livsglade træfigurer. Det var efter han fik hans søn, Otto, at hans fascination af børn og legetøj begyndte. Kay Bojesen havde en holdning om, at design skulle være rundt, blødt og føles godt i hånden, hvilket stærkt går igen ved hans træfigurer. I dag er mange af de kendte trædyr Bjørnen, Aben, Gravhunden, Kaninen, Elefanten og Sangfuglene. De blev alle sammen skabt i tidsperioden fra 1930 til 1950'erne. Kay Bojesen har også keeret mange andre træfigurer i hans tid, men som ikke er blevet markedsført igen. Kay Bojesen er den dag i dag, blandt Danmarks store designnavne og hans håndværk er blandt de mest efterspurgte fra dansk design.

Silhistorie: 1930-1950

Efter 1. Verdenskrig opstod funktionalismen, hvilket var den stil som påvirkede mellemkrigstiden. Den bliver ofte betragtet som den skandinaviske version af modernismen, hvor inspirationen kom fra den revolutionære sovjet-styre i Rusland og af den tyske Bauhaus-bevægelse. Funktionalismen repræsenterede et åbent velkommen til det nye og et farvel til de gamle tider. Funktionalismen repræsenterede også en livsanskuelse, som smittede af på politikken, det kulturelle og på privat livet.

I 1930'erne på Stockholmsudstillingen nærmede funktionalismen sig. Her så man seriefremstillede møbler og en ny rumfordeling, som blev set med chokerede øjne; boligen skulle indrettes med en stor dagligstue som skulle fungere som familiens samlingssted, små soverum til hvert familiemedlem  og et køkken der kun skulle have det nødvendige - det hele skulle være enkelt. Selvom alle ikke var lige begejstrede, tog det frisindede bogerskab stilen til sig.

Fra bjørn til jakke

Jeg har udfra en af Kay Bojesens trædyr, lavet et produkt. Jeg har lavet min procesudvikling ved hjælp af programmet Adobe Illustrator. Jeg har valgt at bruge bjørnens arm, til at komme frem til mit produkt:

Jeg klippede den ud, og begyndte at lege med den og se, hvor den ville passe godt henne på min model:

Jeg endte med, at lave en hel kjole ud af bjørnens arm. Kjolens ærmer gav mig inspiration, da de var specielle. Jeg tegnede en skitse i hånden af, hvordan jeg kunne forstille mig min jakke kunne se ud og tegnede den derefter ind i Adobe Illustrator:

 

Til at lave min jakke, har jeg udfra kjole grundformen konstrueret min jakkes tre dele - forstykke, bagstykke og ærme:

Derefter klippede jeg delene ud i staut og syede dem sammen, for at se, hvordan det ville komme til at se ud. Min staut model kom til at se godt ud, så jeg valgte at køre videre med min konstruktion. Jeg skulle så beslutte mig for et materiale til min jakke, hvor jeg valgte et mørkeblåt stof af 100% uld, da både farven passede men også kvaliteten ville være super god til en sommer jakke.

Mit endelige resultat:

 På den måde kan man ved hjælp af former skabe noget helt nyt og anderledes. Man kører meget i de mange samme ting i dag, eksempelvis de samme PH-lamper i stedet for, at tage en af de andre han har lavet og give dem nogle nye trendy farver. De nye designere med friske idéer får ikke en chance. Et eksempel på det kan være det velkendte Royal Copenhagen stel, hvor en ung designer til hendes eksamen valgte, at forstørre det op, hvilket gav det noget nyt og friskt. 

Målgruppe

Jeg har valgt, at min målgruppe er unge designere. Jeg bruger fagbegreber, hvilket kræver, at man har en hvis viden inden for emnet.

I følge Minerva Modellen, ligger min målgruppe i det blå og violette segment. I det blå segment er man moderne og materialistiske, de vil gerne prøve noget nyt og ligger stor fokus på karriere samt det, at tjene penge, så man har råd til luksusting. Det blå segment udgør omkring 25% af befolkningen og består af flere mænd end kvinder. I dette segment har man ofte en høj uddannelse og en tilhørende høj løn. Personer i dette segment er oftes højreorienterede, hvilket har en forbindelse med, at personer i det blå segment ser, at samfundet belønner den, der gør en indsats. Det violette segment er de traditionelle materialister, hvilket især ses gennem personernes interesser, nogle eksempler på det er havearbejde, gør-det-selv byggerier og fiskeri. Man ligger stor vægt på de traditioner man kender og man har samtidig en forbrugstrang, som udgør en stor del af befolkningen, der hører under dette segment. Den del af befolkningen, der tilhører det violette segment, er ofte den yngre del af befolkningen, hvilket betyder, at traditioner ikke er så indgroet i dette segment endnu, så der er tendenser til et højere forbrug. Samtidig har mange personer i dette segment tendens til, at mod det moderne gruppeforhold så som fanklupper, foreninger, sportsklubber etc. Det violette segment udgør omkring 20% af befolkningen og består mere af mænd end kvinder. Personer i dette segment er typisk unge nok til, at man endnu ikke har fået en lang videregående uddannelse, hvilket betyder, at man her typisk har en mellemindkomsten - der vil være plads til forbrug, men ikke i den samme grad, som i det blå segment. 

                                   

Grunden til, at jeg har valgt de to segmenter er, at min målgruppe vil have nogle ting fra hvert segment. Fra det blå segment ser jeg meget det moderne, det at prøve noget nyt og luksusting i min målgruppe. Fra det violette segment ser jeg gør-det-selv ting, stadig i gang med uddannelse og det, at de er yngre end resten af befolkningen som en del af min målgruppe.

Udfra Gallups Kompas, vil jeg mene, at min målgruppe ligger i den moderne del. Her er det mest den yngre del af befolkningen, der er ved, at opbygge karriere og sætte sit præg på udviklingen i erhverslivet. Personer i dette segment går meget op i karriere og køber gerne lukus og kvalitets varer.

Jeg valgte at lave en blog til min målgruppe, fordi min målgruppe er den yngre del af befolkningen. Blogs er blevet rigtig populære blandt unge og kan indeholde alt fra mode til opskrifter til træning.